Mad

Ved du, hvad hjortetaksalt egentlig er? Ja, det har noget med hjort at gøre


Hjortetaksalt, potaske, bagepulver og natron. Du kommer det glædeligt i dit julebag, fordi det står i opskriften, men ved du egentlig, hvad det gør ved det?

På rigtig mange indkøbssedler den kommende tid vil der stå sådan noget som hjortetakssalt eller potaske.

De fleste ved godt, at det er noget man bruger til bagning. Men hvorfor bruges det især op til jul? Og hvad gør det egentlig ved julesmåkagerne?

TV 2 har spurgt Leif Skibsted, der er fødevareprofessor ved Københavns Universitet, om en forklaring på de forskellige hvide pulvere, og her gemmer der sig flere sjove detaljer.

Det er ikke for sjovt det hedder noget med hjort

Hvis du har spekuleret over, om der mon er hjort i hjortetaksalt, så er du ikke langt fra.

For ifølge Leif Skibsted blev det engang fremstillet af hjortetakker, hudaffald, horn eller knogler. Men i dag fremstilles det syntetisk, og bruges primært til jødekager, klejner eller pebernødder.

I listen længere nede i artiklen kan du se, hvad det gør hjortetaksalt gør ved bagværket, og en vigtig detalje er, at man ikke bruger det i alt for tykke eller fyldige former for kage og brød.

Her kan du se, hvordan man laver helt klassiske brunkager. Opskriften er skrevet af Nikolaos Strangas, og de kan gøre enhver drillenisse blød i knæene.

Professorens julekage med rengøringssmag

Leif Skibsteds smagsløg fik engang at føle, hvorfor hjortetaksalt skal anvendes med omtanke, da han skulle bage en julekage sammen med sine børn, dengang de stadig var små, fortæller han.

– Vi havde ikke andre hævemidler end hjortetaksalt, så det brugte vi, og jeg kan tydeligt huske, hvordan kagen kom til at smage af gammeldags ajax rengøringsmiddel, siger han.

For når hjortetaksalt varmes til over 60 grader, dannes der blandt andet ammoniak, og derfor skal det bruges i fladt bagværk såsom småkager, så ammoniakken kan fordampe.

– Derfor fandt jeg på at skære julekagen i skiver og bage skiverne videre i ovnen, for så forsvandt ammoniaksmagen, siger Leif Skibsted.

Når man kan finde på at bruge kemiske hævemidler i kager i stedet for eksempelvis gær, skyldes det, at gær hæmmes, hvis der er meget sukker eller fedtstof i kagen, hvilket der ofte er i julebag.

 



Kilde