Mens velfærden skrumper – minister forsvarer store udgifter til flygtninge-ø


I finansloven er 750 millioner kroner afsat til et nyt udrejsecenter, mens velfærden skrumper. Men fordelingen er fornuftig, mener finansministeren.

Pressede plejehjem og vuggestuer.

I den nye finanslov vil der mangle 1,5 milliarder kroner til at fastholde det nuværende serviceniveau for vores børn og ældre, viser en beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Nyt udrejsecenter på Lindholm

Regeringen og DF vil afsætte 759 millioner kroner til etablering og drift af udrejsecenteret på Lindholm i Stege Bugt. 

Heraf skal 210 millioner kroner bruges på etableringsudgifter som bygninger (145 millioner) og infrastruktur og forsyning (55 millioner). 

Centret ventes at kunne tages i brug i 2021 og skal huse udlændinge på tålt ophold, udviste kriminelle, fremmedkrigere og kriminelle afviste asylansøgere.

Op til 125 udlændinge skal opholde sig her. Driften vil koste 1,8 millioner kroner årligt per udlænding. Til sammenligning koster det 250.000 kroner årligt per udlænding på Kærshovedgård.

Omvendt har regeringen og Dansk Folkeparti valgt at bruge en stor sum penge – 750 millioner kroner – på et nyt udrejsecenter til udviste udlændinge. 

Men fordelingen af skatteborgernes penge er fornuftig, slår finansminister Kristian Jensen fast. Og det er til trods for, at der findes et udrejsecenter Kærshovedgård i Vestjylland, som allerede huser de kriminelle asylansøgere.

– Der er to formål med Lindholm. Det ene er at få mere kapacitet. Det andet er at placere de personer, der har begået kriminalitet, et sted, hvor vi har større mulighed for at kontrollere dem, siger Kristian Jensen, da han onsdag gæster talkshowet ‘Lippert’ på TV 2 News.

– Det giver en større sikkerhed, at vi har styr på, hvor denne gruppe mennesker befinder sig. Og jeg synes, at vi som samfund har behov for at have styr på, hvor de kriminelle, afviste asylansøgere og personer på tålt ophold er henne, fortsætter han. 

Utryghed ved Kærshovedgård bygger ikke på fakta

Det vil koste op mod trekvart milliard kroner at gøre Lindholm klar til de i alt 125 afviste udlændinge, der fra 2020 skal bo her. Samtidig vil det årligt koste 1,8 millioner kroner per udlænding at huse dem på øen. Til sammenligning koster det 250.000 kroner at have de samme folk boende på udrejsecenteret Kærshovedgård.

Et af argumenterne for at flytte de kriminelle fra Kærshovedgård er, at borgerne i Ikast-Brande Kommune er utrygge ved de mange udlændinge i området. Dog viser en aktindsigt, som DR har fået, at kriminaliteten ikke er steget, siden Kærshovedgård blev udrejsecenter i 2015.

 Øen Lindholm i Stege Bugt, hvor et nyt udrejsecenter skal ligge.
Øen Lindholm i Stege Bugt, hvor et nyt udrejsecenter skal ligge. Foto: Styrelsen For Dataforsyning Og Effektivisering / Ritzau Scanpix

Alligevel mener Kristian Jensen, at man skal tage borgernes bekymring alvorlig. 

– Jeg håber også, at det er tilladt for en finansminister at forholde sig til følelser, siger han. 

– Vi kan jo se, at der er nogen af de her kriminelle asylansøgere, der blæser på stedets opholdsforpligtelser og tager andre steder hen. Det er for nemt for dem at forlade Kærshovedgård. Så jeg forstår godt den utryghed. 

Ønsker de kommende beboere på Lindholm at forlade øen, kan de tage en færge til Kalvehave. Turen tager 20 minutter. Regeringen har endnu ikke besluttet, hvor ofte færgen skal sejle:

square to 16x9

Flygtninge skal ikke blive i Danmark

Med finansloven har regeringen og Dansk Folkeparti også valgt at stramme andre dele af udlændingepolitikken. 

Det bliver blandt andet muligt at aktivere et loft over antallet af familiesammenføringer, mens integrationsydelsen til flygtninge sænkes. Det betyder, at enlige forsørgere fremover får 2000 kroner mindre om måneden. 

Regeringen mener med andre ord, at dit ophold som flygtning i Danmark skal være midlertidigt. Også selvom du har været i landet i flere år.

Hvis forholdene i dit land ændrer sig, og du kan vende tilbage, så skal du det. Dét er paradigmeskiftet


Kristian Jensen, finansminister

Det er et paradigmeskift, som ligger langt fra det, Venstre selv gik til valg på i 2015. Her lød det, at Danmark skal “åbnes mere for udlændinge, der kan og vil”.

Men det gælder altså ikke alle udlændinge, påpeger Kristian Jensen: 

– Der er dem, vi inviterer til at komme. Det er studerende, som vi gerne vil have til at arbejde i Danmark. Dem, der kan og vil. De gør Danmark rigere og giver os råd til mere velfærd. Og så er der asylansøgerne. Ni ud af ti er endt med at blive indvandrere. Der er nogle af dem, der ikke kan Danmark, og vi har ikke gjort en stor nok indsats for at få dem ud af landet, siger han. 

Det er dermed ikke nok, hvis man som flygtning lærer at tale dansk og får et job på det danske arbejdsmarked, siger finansministeren. I sidste ende skal man alligevel forlade landet. 

– Hvis forholdene i dit land ændrer sig, og du kan vende tilbage, så skal du det. Dét er paradigmeskiftet. Vi kigger ikke på, hvilken tilknytning du har til arbejdsmarkedet i Danmark. Grundlæggende er integration godt, men det er ikke nok til, at du bliver i Danmark. Og med det skift, vi har lavet, bliver det tydeligere.



Kilde