DF optrapper konflikt om FN-pagt: Hasteindkalder Løkke


FN-pagt om bekæmpelse af illegal integration er en trussel mod Danmarks stramme udlændingepolitik, mener DF. Også de konservative er bekymrede.

Dansk Folkeparti optrapper nu konflikten med regeringen om tilslutningen til FN’s omstridte migrationspagt.

Pagten, der også er kendt som Marrakesh-erklæringen, forpligter FN-landene til i fællesskab at modarbejde illegal migration. DF mener dog, at den samtidig er en trussel mod Danmarks stramme udlændingepolitik, fordi den også holder flere budskaber om, at migration er positivt.

Derfor har partiet onsdag hasteindkaldt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til forespørgsel om sagen.   

– I fællesskab med regeringen har vi brugt en hel del tid på at begrænse indvandringen til Danmark. Samtidig har vi lige lavet en finanslovsaftale, der handler om, at vi skal til at sende flere folk tilbage til deres hjemlande. Og så kommer der en erklæring, som siger det modsatte, siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen til TV 2.

– Den siger, at vi skal fremme indvandring, at indvandring er et gode for ethvert samfund, og at man skal fremme det multikulturelle. Det er ganske enkelt noget, som går stik imod typisk nationalborgerlig snusfornuftig udlændingepolitik. Derfor bør Danmark ikke skrive under, fastslår udlændingeordføreren.

Marrakesh-erklæringen – hovedpunkterne

  • De enkelte lande bevarer retten til selv at definere deres nationale integrationspolitik.
  • Landene forpligter sig til at tage særlige hensyn til sårbare migranter
  • Fastslår at flygtninge og migranter skal have samme menneskerettigheder, men at kun flygtninge kan påkalde sig beskyttelse.
  • Fastslår, at det skal være nemmere at hjemsende migranter
  • Landene vil arbejde på at migranter bliver en aktiv del af samfundet og at deres baggrund og kulturelle skikke respekteres.
  • Landene forpligter sig til også at eliminere diskrimination og fremmedfjendske ytringer, handlinger og demonstrationer

I krydsild for anden gang

Danmark skal efter planen tilslutte sig Marrakesh-erklæringen, og Lars Løkke Rasmussen har allerede én gang forsvaret regeringens holdning til aftalen.

Da Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, under en spørgetime i sidste uge udfordrede statsministeren, afviste han al kritik:

– Jeg kunne ikke drømme om at lokke Danmark ind i et projekt, der svækker vores mulighed for at føre den stramme udlændingepolitik, vi fører i Danmark, sagde han og tilføjede samtidig:

– Der skabes ingen forpligtigelse til at åbne op for mere migration.

Ikke juridisk bindende

Den sidste pointe har regeringen siden fået sit embedsværk til at redegøre for.

I en juridisk vurdering, der mandag blev sendt til medlemmerne af Udlændinge- og Integrationsudvalget lyder konklusionen, at Marrakesh-erklæringen ”efter sit eget indhold ikke er juridisk bindende”, ”ikke pålægger landene nye, retlige forpligtelser”, og ”at landene fortsat selv suverænt fastlægger deres nationale udlændingepolitik i overensstemmelse med de i forvejen gældende folkeretlige forpligtelser.”

Den (FN-pagten, red.) er ikke forpligtende juridisk, men hvad med politisk?


Naser Khader (K)

Alligevel står Dansk Folkeparti fast.

– Når der kommer en erklæring, som lægger op til mere indvandring og udelukkende omtaler indvandring som et gode, så kan det ikke komme som en overraskelse, at vi i Dansk Folkeparti ikke synes, det er en særlig god idé, siger Martin Henriksen.

Han henviser til, at flere store lande også har afvist at underskrive Marrakesh-erklæringen, heriblandt Australien, USA og Østrig, der i øjeblikket har formandskabet i EU.

Intern splid i regeringen

Den juridiske vurdering er heller ikke nok til at slå skeptiske ryster ned internt i regeringen.

– Den (FN-pagten, red.) er ikke forpligtende juridisk, men hvad med politisk? spørger udlændingeordfører hos de konservative, Naser Khader og uddyber:

– På den ene side er der nogle problemer, der skal løses. Illegale indvandrere, menneskesmuglere og lande, der ikke vil tage imod deres egne borgere. Det skal vi have løst, og det er også noget af det, der står i papirerne. Men hvad er prisen? Hvad skal vi give i gengæld? Det, synes jeg ikke, er helt klart på nuværende tidspunkt.

S bakker op

Men selv om regeringen altså både slås med sine egne folketingsmedlemmer og mangler opbakning fra sit normale støtteparti, er der flertal i Folketinget for at tilslutte sig FN-pagten.

– Vi synes helt generelt, at det er i et lille lands interesse, at vi har velfungerende internationalt samarbejde, siger Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

Derfor stemmer hans parti trods indledende skepsis for:

– Vi har en interesse i EU, Nato og FN – og hele dét internationale samarbejde fungerer. Hvis ikke der er regler i skolegården, er det den lille dreng, der får tæsk. Og Danmark er en lille spiller i det internationale samfund, så vi har en interesse i ikke at spænde ben for internationale samarbejder, siger Tesfaye.



Kilde