Mad

Denne lune juletradition kan vi takke svenskerne for


Man kunne nemt tro, at traditionen med at drikke gløgg til jul er oldgammel. Men det er faktisk en ny tradition, vi har fået fra vores svenske naboer.

Hvis du i den kommende tid skal nyde et glas med dejligt lunende gløgg, bør du næsten sende en venlig tanke over Øresund og Kattegat.

Traditionen med at drikke gløgg ved juletid er hverken særlig gammel eller ærkedansk. Faktisk var gløgg stort set ukendt i Danmark før Anden Verdenskrig, forklarer byhistoriker Allan Mylius til TV 2.

– Sagen er den, at mange af vores nuværende juletraditioner i virkeligheden er kommet ret sent. I Sverige havde man bevaret flere katolske traditioner – eksempelvis Lucia-optoget, der ligesom gløgg først kommer til Danmark efter krigen, siger han.

Danske bartendere former dansk gløgg-tradition

Da gløggen begynder at sive ind i den danske restaurationsbranche, kommer den i kyndige hænder hos landets professionelle bartendere og restauratører.

I 1954 mente den tidligere restauratør Werner Hansen fra Hviids Vinstue, at han var nået frem til en acceptabel opskrift på gløgg, forklarer den nuværende ejer Per Møller.

Werner Hansen må have ramt noget nær plet, for det er den samme opskrift, der serveres på vinstuen i dag, og som nærmest har opnået kultstatus. 

I 1998 kunne Per Møller fejre Hviids Vinstues 275 års fødselsdag. Vinstuen er blandt andet kendt for sin gløgg, der første gang blev serveret på stedet i 1954.
I 1998 kunne Per Møller fejre Hviids Vinstues 275 års fødselsdag. Vinstuen er blandt andet kendt for sin gløgg, der første gang blev serveret på stedet i 1954. Foto: Scanpix

Antallet af glas med gløgg, der bliver langet over bardisken i december måned er gået fra 15.000 glas i 1982 til 78.000 sidste år fortæller Per Møller, og noget kunne tyde på, at gløggens popularitet netop for alvor tager fart omkring 1980’erne.

Som man kan læse under opskriften på ‘vinglögg’ i det lille hæfte ”Drinks – til enhver anledning”, udgivet i 1980 og skrevet af Viggo Christensen, der var barchef på Hotel Palace, dengang det var et af byens hippeste steder:

– Det burde være overflødigt at bemærke, at denne svenske juledrik bliver mere og mere populær, også i Danmark; og det er nogle sære afarter, man får serveret i visse restauranter. Vil de spise noget til, så er ristede kastanier eller æbleskiver det rigtige, står der i hæftet.

Hotel Palace har igennem tiden haft besøg af mange prominente navne. Her ses sangeren Cliff Richard med bandet The Shadows på taget af hotellet i 1965.
Hotel Palace har igennem tiden haft besøg af mange prominente navne. Her ses sangeren Cliff Richard med bandet The Shadows på taget af hotellet i 1965. Foto: Scanpix

Der er gløgg – og så er der stærk gløgg

Opskriften på gløgg her i artiklen, som du kan se blive lavet i klippet herunder, er inspireret af Viggo Christensens opskrift på gløgg.

Han skelner i sit hæfte mellem to slags gløgg. En, der primært består af brændevin, og en vingløgg der, som navnet indikerer, primært består af vin.

Mangler du lidt at varme dig på i den kølige juletid? Så skulle du tage og prøve denne gløgg, men husk at lade bilen stå.

Den stærke gløgg er, ifølge Allan Mylius, en dansk videreudvikling. Vingløgg, som man eksempelvis drikker det i Tyskland kendt som glühwein, var ikke et stort hit efter krigen.

– Varmet vin med mandler og rosiner, det, synes vi herhjemme, var lidt tyndt. Derfor opstår der en tradition i Danmark med at lave stærk gløgg, siger Allan Mylius.

Bartenderne begynder altså at fortynde rødvinen med snaps, rom eller lignende.

Ud med essensen og ind med de gode råvarer

Når denne skribent tænker tilbage på mange af de glas gløgg, han er blevet budt på igennem tiden, så har det ofte været rødvin, tilsat Blomberg’s essens og et ordentligt skud rosiner og mandelsplitter.

Men når gløgg er lavet fra bunden af, kan det næsten være en fornøjelse at drikke på en kold dag i december, og heldigvis er gløggtendensen gået den rigtige vej, forklarer Per Møller fra Hviids Vinstue.

– Nu nævner du selv fy-ordet essens, som man tidligere bare klaskede noget brændevin i. Men jeg synes, der er mange, der er blevet rigtig gode til at lave gløgg i løbet af de sidste 15 år.

– Der er mange restauranter, der igen gør meget ud af at lave en ordentlig gløgg.

Han nævner eksempelvis Hotel d’Angleterre, der laver en hvid gløgg og Bo Jacobsens Restaurationen, hvor man går man efter at lave en heftig gløgg.

Sådan laver du en god gløgg

Skal man lave en ordentlig gløgg, der kan være med blandt de bedste, kræver det følgende, hvis man spørger Per Møller:

– En rigtig gløgg er kun lavet af gode råvarer, det vil sige vin, rigtig spiritus, ikke noget essens og så en krydderiblanding med kanel, nelliker og så videre.

– Vi har det lille trick, at vinen trækker en uge på rosiner, dem presser vi, smider ud og så tilsætter vi friske rosiner, det er en af vores hemmeligheder, siger han.

På den måde behøver man ikke at tilsætte sukker til sin gløgg, men i en snæver vending kan man som i denne opskrift bruge sirup. Denne gløgg vinder ved at trække i nogle dage.

Til julen hører der sig også lækre brunkager til. Få en nem opskrift herunder.

Her kan du se, hvordan man laver helt klassiske brunkager. Opskriften er skrevet af Nikolaos Strangas, og de kan gøre enhver drillenisse blød i knæene.

Fakta om gløgg

  • Gløgg er svenskernes version af tyskernes glühwein. Tyskerne vandt hævd på dette navn til krydret opvarmet vin omkring år 1800. Lige siden er frostblå tyske næser blevet tøet op til tyskernes traditionsrige udendørs julemarkeder over den dampende munding af de specielle glaskopper til glühwein.
  • Selve drikken er meget ældre. Den franske Brulot fra 1600-tallet dækker over den samme varme vin, krydret med honning og kanel foruden et helt batteri af vekslende krydderier. Oprindeligt blev den brugt som medicin, men blev populær ved ethvert festdækket bord.
  • Også romerne var for 2000 år siden meget glade for varm og krydret vin i utallige afskygninger. Så man må konkludere, at den kulinariske ide bag gløggen er så oplagt, at den har været serveret gennem et par tusind år.
  • Julegløggen vandrer ind i danskernes julefest lige efter befrielsen i 1945. Alt der var svensk, var højeste mode i befrielsessommeren, og tiden der fulgte. Blandt svenske juletraditioner, som ved denne lejlighed blev adopteret af danskerne, kan nævnes grantræer med elektriske lyskæder i forhaverne, Lucia-optog og så også den herligt varmende gløgg.

Kilde: Bettina Buhl, cand. mag. og madhistoriker, museumsinspektør Dansk Landbrugsmuseum.



Kilde